Så er denne stilling måske lige dig. Vi er en afdeling på Løvdalen bestående af 4 mindre enheder, som lige nu har en ledig stilling som social- og sundhedshjælper i dagvagt. Vores afdeling består af enhederne Valmuen, Syrenen, Åkanden og Anemonen. Her har vi både plejecenterboliger og midlertidige pladser. Afdelingen rummer i alt lejligheder til 34 beboere, med 6-10 lejligheder fordelt på hver enhed.
Sammen skaber vi gode dage. Det gør vi ved at sikre et fast team omkring beboerne. Ved at værne om det gode og hyggelige måltid. Ved at skabe hjemlige og hyggelige rammer. Ved at sikre mulighed for bevægelse og aktiviteter og understøtte venskaber. Og ved at passe godt på hinanden som kollegaer. Vil du være med til dette, så søger vi dig, som værdsætter at yde pleje og omsorg til beboere på plejecentre og til borgere på midlertidige pladser, og som har en hjertevarm tilgang til det at gøre en forskel for beboernes hverdag og din og dine kollegaers arbejdsdag.
På Løvdalen Plejecenter vil du opleve nærværende kolleger og en ledelse, som sammen med dig ønsker at sikre en god hverdag for beboerne, hvor både beboere og deres familie kan være trygge. Vi har en arbejdsplads, som vi er stolte af, hvor vi løfter i flok, og vi sætter arbejdsmiljøet og fleksibiliteten højt på dagsordenen. Du vil hos os derfor altid opleve at blive lyttet til og opleve, at vi står til rådighed. Hver enhed på plejecentret har sin egen koordinator og områdeleder for at sikre, at nærværende ledelse opleves i dagligdagen.
Som social- og sundhedshjælper hos os er det dig i samspil med teamet, som sikrer den trygge og meningsfulde hverdag for de mennesker, der bor her. Du er den gennemgående person i beboerforløbet. Det er din opgave, sammen med dine kollegaer, at sikre, at beboerens familie involveres og føler sig trygge hos os. Vi arbejder med den personcentrerede omsorg både i plejen og blandt kollegaerne.
Vi søger til vores enhed Åkanden en kollega med uddannelse som social- og sundhedshjælper til en fast stilling i dagvagt på 30-37 timer om ugen.
Vi er smukt placeret kun 20 minutter fra Hillerød og Helsinge.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller fra den 1. marts.
Ansøgningsfrist den 23. januar.
Samtaler afholdes løbende.
Du er velkommen til at kontakte områdeleder Camilla Köcher på telefon 21266286 og komme til en kop kaffe og en uforpligtende snak.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan se mere om "Livet på Løvdalen" på vores Facebookside.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.