I Halsnæs Kommunes Hjemmepleje mangler vi for tiden timelønnede/tilkaldevikarer.
Her hos os har vi stort fokus på trivsel og gode samarbejdsrelationer. Vi ved, at det har betydning for, hvordan opgaven hos borgerne løftes, når vi har det godt med hinanden.
Til vores områder i hjemmehjælpen og i sygeplejen er vi på udkig efter timelønnede/tilkaldevikarer, som kan se sig selv i vores hverdag - hvor omsorg, høj faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Og hvor god energi og let til grin er meget velkomment.
Opgaverne tager afsæt i mødet med borgeren i eget hjem, hvor tilgangen bygger på værdig, respektfuld og varm kontakt. Der tænkes rehabiliterende og støttende, så borgeren kan bevare sit funktionsniveau længst muligt og opleve mest mulig livskvalitet.
I 2026 skal vi i gang med projekt faste teams. Faste teams er en måde at organisere plejen og omsorgen for vores ældre borgere ud fra et helhedsorienteret og tværfagligt perspektiv. Hvad enten de kaldes faste, selvstyrende eller tværfaglige teams, har de det til fælles, at der er fokus på at styrke borgernes selvbestemmelse og oplevelse af kontinuitet. Så her er en god mulighed for at være med fra start.
Er du, studerende, elev, medhjælper med erfaring, SSH, SSA eller sygeplejerske, og går du med tanker om at gøre en forskel i en velfungerende hjemmepleje, er der gode muligheder for at søge her hos os.
Hvis du vil høre mere eller komme forbi til et kaffebesøg kontakt da områdeleder i hjemmehjælpen Camilla Baumbach tlf. 23822506, eller områdeleder i sygeplejen Cille Boysen Rønde, tlf. 29625203.
Tiltrædelse og timer efter aftale.
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.